Planredegørelse Befolkningsudvikling Bosætningsmønster Befolkningsudvikling Til- og fraflytning Erhverv og beskæftigelse Bostedsanalyse Bosætning og flytninger Forandringsprocesser Sektorplaner Temaplaner Gældende planer Ophævede / bortfaldet planer

Erhvervsstruktur og beskæftigelse

Kommuneqarfik Sermersooq er hjemsted for ca. 33% af samtlige grønlandske virksomheder, mens disse virksomheder tegner sig for næsten 67% af den samlede lønsum i de grønlandske virksomheder. Kommuneqarfik Sermersooq er altså kendetegnet ved større virksomheder end resten af landet.

Hvor de øvrige kommuner kendetegnes ved en overvejende majoritet af mindre virksomheder, herunder mange enkeltmandsvirksomheder inden for fiskeri, landbrug og råstoffer, er det erhvervsmæssige landskab i Kommuneqarfik Sermersooq mere balanceret med et stort antal (større) virksomheder inden for andre brancher såsom byggeri og anlæg; finans og servicevirksomhed; offentlige og personlige tjenesteydelser; transport, post og telekommunikation samt engros- og detailhandel, hoteller og restauranter. Som sådan udgør kommunen med Nuuk som kraftcenter det ubestridte erhvervsmæssige omdrejningspunkt for hele Grønland.

Den potentielle arbejdsstyrke (17-65 år) i Sermersooq bestod pr. 1. januar 2013 af 11.246 personer, svarende til godt en tredjedel af landets samlede arbejdsstyrke. Stigningen svarer nogenlunde til det grønlandske gennemsnit. Nuuk og Tasiilaq står for væksten, mens der er tale om en tilbagegang i Paamiut og Ittoqqortoormiit. Langt størstedelen af den potentielle arbejdsstyrke bor i Nuuk.

Bosted

Berørte af ledighed
(2013)

Paamiut

13,5%

Nuuk

7,7%

Tasiilaq

20,3%

Ittoqqortoormiit

24,8%


Knap halvdelen af den samlede lønsum kan henføres til offentlig administration og offentlig service. På dette punkt er der ingen væsentlig forskel mellem Kommuneqarfik Sermersooq og landets øvrige kommuner.

Ledighedsprocenterne i de forskellige byer underbygger det, der allerede er fundet i til- og fraflytteranalysen. Til trods for tilstrømningen til de to større byer er ledighedsprocenten stadig lav i netop disse to byer. Byerne er således stadig i stand til at håndtere tilflytningen – ja der er måske ligefrem tale om, at tilstrømningen af unge og studerende til byerne i sig selv er med til at forstærke udviklingen med et større arbejdsmarked, der kan absorbere flere nytilkomne.


 
 
Sidst redigeret 20-6-2016


WEB by COWI