Nuuk Paamiut Ittoqqortoormiit Hovedstruktur Fokusområder Udviklingsmuligheder Et selvbærende lokalsamfund Tasiilaq Bygderne Det åbne land Indsatsområder

Fokusområder

Kommunalbestyrelsen har besluttet at iværksætte en bosætningsanalyse af Ittoqqortoormiit med inddragelse af befolkningen for at afdække, hvordan borgerne selv oplever deres muligheder for at bidrage til et mere selvbærende lokalsamfund. 

Baggrunden for beslutningen er en konstatering af, at Ittoqqortoormiit stadig er ramt af en række problemer af såvel social som sundhedsmæssig og økonomisk karakter, uanset at der gennem tiden har været investeret store beløb fra Selvstyrets og kommunens side for at vende udviklingen. 

Formålet med bosætningsanalysen er at udarbejde handleplaner, der kan hjælpe individer og familier videre til en anden by og at hjælpe til med etablering af en ny tilværelse i erkendelse af, at der ikke er reelle uddannelses- eller jobmuligheder i byen. 

Samtidig skal de borgere, der ønsker at forblive i Ittoqqortoormiit, dog sikres bedst muligt, men under den erkendelse, at kommunen ikke kan tilbyde det samme serviceniveau i et så lille og så isoleret samfund som i kommunens øvrige byer. 

På grundlag af bosætningsanalysen vil der være mulighed for at vurdere nye initiativer, herunder mulighed for at etablere et forskningscenter i byen, der kan udnytte Ittoqqortoormiits beliggenhed ved indgangen til nationalparken, som har stor interesse for alverdens forskere. Det vurderes dog ikke, at et forskningscenter vil kunne ændre grundlæggende ved byens nuværende problemer.

 



 
 
Sidst redigeret 20-6-2016


WEB by COWI