Nuuk Paamiut Hovedstruktur Fokusområder Arsuk Arsuk-Fjorden Destinationsudvikling af fjorden Ittoqqortoormiit Tasiilaq Bygderne Det åbne land Indsatsområder

Arsuk

Arsuk ligger omkring 100 km sydøst for Paamiut i Arsukfjordens udmunding. Bygden ligger på et smalt og relativt fladt, sydvendt område langs kysten. Kunai-fjeldet rejser sig bag byen mod nord og nordvest, og mod øst ligger vandindvindingsområdet.

Hovedstruktur

Boligområder

I 2015 er befolkningstallet på 95 og det er faldet med godt 100 personer siden 2000. Dette fald dækker over et nogenlunde jævnt fald i alle aldersgrupper fra syv år og opefter. Der er omtrent 115 boliger i bygden, hvoraf mere end tyve står tomme. Der vurderes derfor ikke at være behov for udvidelsesmuligheder til boliger i perioden. 

Fællesområder

Den centrale del af bygden er udlagt til fælles formål og omfatter bl.a. et servicehus, en bygdeskole samt en klub og fritidsordning, der planlægges flyttet til et nyt hus.

Erhvervsområder

Erhvervsområderne er placeret langs kysten og rummer en indhandlingsfabrik, en række bådeværksteder samt en kommunal entreprenørvirksomhed.

Bygdens eneste udviklingsmulighed i øvrigt er på et smalt areal langs kysten i østlig retning, og dette areal er allerede inddraget i planlægningen i den tidligere kommuneplan. Arealudlæggene har til formål at sikre udvidelsesmuligheder af bygdens havne-, erhvervs- og fællesfunktioner. Samlet set vurderes det således, at udvidelsesmulighederne i bygden er tilstrækkelige, eksempelvis i forhold til ambitionerne om at udvikle turismen i området.

Fælles friarealer og kirkegårde

De fælles friarealer omfatter rekreative friarealer nordøst for bygden, som indeholder idrætsareal med mulighed for placering af idrætshal. Kirkegården nordøst for bygden er ligeledes udlagt til fælles friareal med mulighed for udvidelse.

Trafik, teknik- og miljøforhold

Bygden har i øjeblikket utilstrækkelige faciliteter til håndtering af miljøfarligt affald.

Heliport er placeret ca. 1,5 kilometer øst for bygden.



Hovedstruktur - Arsuk

 
 
Sidst redigeret 1-5-2016


WEB by COWI