Kommunens bosætnings- og flyttemønster

Som det ses af analysen, kan det, på grund af kommunens geografi og den deraf entydigt bestemte mobilitet, være oplagt stadig at betragte kommunen som en række mere eller mindre selvstændige geografier med hver sin hovedby og med hver sine relationer til øvrige dele af kommunen eller landet. I planstrategien er det udtrykt sådan, at alle byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikle sig harmonisk med respekt for geografiske forskelle. Udviklingen af byer og bosteder skal forankres i de enkelte steders egne muligheder og behov.

Som en konsekvens heraf kan hver geografi eller hvert område i kommuneplanmæssig sammenhæng betragtes som en enhed, der samlet set skal kunne tilbyde et niveau af infrastruktur og offentlig service, der er tilpasset befolkningens størrelse, udvikling, muligheder og behov. Kun Nuuk skal naturligt nok fungere som hovedstad for hele Grønland, og byen har derfor særstatus i denne sammenhæng, idet tilbuddene her i flere tilfælde skal kunne servicere hele landet. Den ændrede status er samtidig en naturlig følge af overgangen til Selvstyre, idet landet nu i højere grad har behov for en egentlig hovedstad.

Hvad angår den øvrige del af kommunen, kan Ittoqqortoormiits udvikling i perioden være betegnende for et generelt udviklingsmønster, der sker med en vis hast. Hvor en by er omgivet af nærliggende bygder, fastholdes befolkningen i det samlede område, mens den støt forskyder sig mod hovedbyen. I det øjeblik, hvor de omkringliggende bygder er affolkede, relaterer byen sig til den nærmeste større geografi (såvel som Nuuk) og påbegynder sin affolkning. Det betyder, at Tasiilaq-området som den sidste geografi i kommunen stadig har et ’vindue’ for at fastholde befolkningen på et eller flere bosteder, inden udviklingen begynder at minde om Ittoqqortoormiits. Heller ikke Paamiut har denne mulighed, idet de omkringliggende bygder ikke i tilstrækkeligt omfang forsyner byen med indbyggere.

Såfremt udviklingen fortsætter, som den har gjort de seneste 25 år, vil østkysten om 50 år (i 2060) være befolket af omkring 650 personer ud over Tasiilaq, hvoraf de 125 personer vil være bosiddende i Ittoqqortoormiit. Tasiilaq ser med den nuværende udvikling til gengæld ud til at vokse til 4.000 personer, svarende til det dobbelte af i dag. Nuuk vil ligesom Tasiilaq være vokset til det dobbelte, så der på dette tidspunkt vil bo knap 32.000 personer. Derimod vil Paamiut være halvt så stor med en befolkningsstørrelse på omkring 800 personer, mens vestkystens bygder stort set vil være væk, idet de vil være befolket af 50-75 personer.

Baseret på ovenstående betragtninger ser bosætnings- og flyttemønsteret for den nye kommune således ud:

• Hovedstaden Nuuk fungerer som center for Kommuneqarfik Sermersooq og hele Grønland. Hertil er knyttet de to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat. I alt bor der 17.256 beboere i dette område. Byen fungerer som en magnet for hele landet.
• Den sydlige østkyst med Tasiilaq som hovedby og med de omkringliggende bygder Kuummiut, Kulusuk, Sermiligaaq, Tiilerilaaq og Isertoq fungerer som et samlet område med i alt 3.033 beboere. Arbejdsstyrkens andel af den samlede befolkning i Tasiilaq er lav, og meget tyder på, at området opretholder sit befolkningstal med et højt fødselstal. Byen ser således ud til at være en lokal magnet, dog af en ganske anden karakter end Nuuk.
• Den sydlige vestkyst med Paamiut og Arsuk kan i fremtiden fungere som et samlet område med i alt 1.591 beboere (minus Grønnedal og Ivittuut). Dette område har dog et fald i befolkningstallet, der primært skyldes en fraflytning mod syd og sekundært en fraflytning mod Nuuk og længere mod nord, hvorfor området i varierende grad kan forstås som afhængigt af Nuuk. Paamiut har således en udfordring i at fastholde sit befolkningstal, og det skal indgå i den videre planlægning og diskussion, hvordan fraflytningen kan mindskes, og hvordan tilknytningen til kommunen kan øges.
• Den nordlige østkyst med Ittoqqortoormiit med 426 beboere orienterer sig i stadig stigende grad mod Tasiilaq og deler dette områdes udfordringer.