Bygderne

For befolkningsudviklingen i bygderne, se redegørelsens afsnit om befolkningsudvikling.

Udvikling i bygderne

Med undtagelse af Sermiligaaq og Arsuk har de tre største bygder (Kuummiut, Kulusuk og Qeqertarsuatsiaat) også det mindste fald i befolkningstallet, mens de tre mindste (Tiilerilaaq, Kapisillit og Isertoq) har det største fald. Nedgangen i befolkningstallet i bygderne ser altså generelt set ud til at accelerere, efterhånden som bygderne bliver mindre.

Til trods for den ensartede udvikling i befolkningstallet er det samtidig indlysende, at kommunens bygder eksisterer under voldsomt forskellige vilkår. Bygderne omkring Nuuk er generelt forholdsvis velfungerende på trods af det faldende befolkningstal, idet de også har bevågenheden fra en national hovedstad i umiddelbar nærhed.

I den sammenhæng har Arsuk særlige vilkår. Den er ligeledes forholdsvis velfungerende, men har oplevet en kraftigere tilbagegang i befolkningstallet. Bygderne i Tasiilaq-området har generelt set flere udfordringer, særligt sociale og erhvervsmæssige.

Med udgangspunkt i visionens formulering om, at udviklingen skal forankres i bostedernes egne muligheder og behov, vil der blive formuleret en servicemodel for bygderne. Samlet set har bygderne undergået en forholdsvis ensartet langsigtet udvikling i befolkningstallet. For stort set alle bygders vedkommende er befolkningstallet i perioden siden 1977 faldet mellem 25% og 50% (undtagelsen er Sermiligaaq, der i perioden i stedet har oplevet en befolkningstilgang på 25%).

Opkøb og nedrivning

Bygderne har en fælles udfordring omkring affolkning. I enkelte bygder står over 50% af boligerne tomme. I den kommende periode vil der blive formuleret en samlet politik for opkøb og nedrivning af tomme boliger i bygderne, der skal sikre et budget og en organisation til at gennemføre saneringen. Arbejdet vil være et led i den kommende boligsektorplan. Formålet er at forbedre bolig- og bymiljø, skabe tryghed i bygderne og øge deres turistmæssige potentiale.

Offentligt serviceniveau

Bygderne har forskellige vilkår, hvad angår beliggenhed og offentligt serviceniveau. I den kommende periode vil der blive arbejdet med at sikre et ensartet niveau baseret på bygdernes egne muligheder og behov. Udgangspunktet vil være lokalsamfundsprofilerne og kommuneplanens redegørelse.