Qeqertarsuatsiaat

Hovedstruktur

I starten af januar 2015 var der 200 fastboende i bygden. Der har siden 2000 været et markant fald i befolkningen inden for alle aldersgrupper på nær gruppen 65+, hvor der har været stilstand.

Boligområder

Der forventes at blive en stigende efterspørgsel efter andre boligtyper såsom ældrevenlige boliger, og der er et ønske om at bygge boliger i to etager i Qeqertarsuatsiaat.

Boligmassen består af 110 boliger, hvoraf fem står tomme, svarende til 5%. Der er udlagt et nyt boligområde syd for bygden, som først tages i brug, når de eksisterende boligområder er fuldt udbygget. Det nye boligområde fastholdes i denne kommuneplan.

Erhvervsområder

Erhvervsgrundlaget i Qeqertarsuatsiaat har traditionelt været torskefiskeri og fangst. Fiskeriet i farvandet i området var tidligere af betydeligt omfang og skabte baggrund for væsentlige investeringer i produktionsanlæg, kajanlæg og øvrige
investeringer i bygden.

Der er indhandling af sælskind i bygden. Desuden forarbejdes skindene til efterfølgende garvning. Selve garvningen foregår dog andetsteds. Fællesværkstedet er udvidet.

Det er Kommunalbestyrelsens opfattelse, at de primære muligheder for at forbedre beskæftigelsen i Qeqertarsuatsiaat knytter sig til fiskeriet eller en udvikling af alternative landbaserede erhverv såsom husflid og smykkestensproduktion. Desuden kan der være mulighed for opstart af rubinudvinding i nærheden af bygden, der i så fald vil kunne beskæftige op mod 80 personer.

Fællesområder

I Qeqertarsuatsiaat findes der skole, bibliotek, børneinstitution, kirke, sygeplejestation, posthus, brandstation, elværk, filialkontor, ældrekollektiv m.m.

Bygdens skoleelever tilbydes undervisning til og med 9. klasse. 10.-12. klasseelever tilbydes undervisning i Nuuk. Der er mulighed for skolepasning på skolen for børn i 1.-5. klasse. Der er bibliotek på skolen. Skolen (B-158) har brug for en ombygning af køkkenfaciliteterne og for en udvidelse med en minihal.

Der findes en børneinstitution og et ældrekollektiv i bygden.

De unge har fritidsklub i forsamlingshuset. Forsamlingshuset har imidlertid lukket om sommeren, og der er derfor behov for nye, selvstændige klublokaler, hvor børn og unge kan samles hele året. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på ønskerne om forbedring af rammerne for fritidsaktiviteter, og der vil i planperioden blive arbejdet med en udvidelse af forsamlingshuset eller opførelse af en ny minihal som supplement til forsamlingshuset.

Der er etableret en lysløjpe til langrendsskiløb rundt om søen, fodboldbanen, dumpen og kirkegården.

Bevaringsinteresser

For at tilgodese bevaringsinteresserne er der fastlagt bestemmelser om, at bevaringsværdige bygninger ikke må nedrives, og at der skal tages hensyn til bygningernes oprindelige arkitektur og konstruktion.

Trafik, teknik- og miljøforhold

For at sikre bedre transportmuligheder er der reserveret areal til en eventuel ny heliport, dog uden at der er aktuelle planer om anlæg inden for denne kommuneplanperiode.

Bygden besejles en gang ugentligt, men der er i dag ikke regelmæssig beflyvning af Qeqertarsuatsiaat.

Qeqertarsuatsiaat råder over et oliebaseret elværk med tilhørende tankanlæg.

Varmeforsyning sker overvejende ved individuelle oliefyr i forbindelse med de enkelte boliger. Fabrikken og to indkvarteringer ejet af kommunen forsynes dog med spildvarme fra elværket kombineret med et oliefyr på elværket til de perioder, hvor spildvarmen ikke er tilstrækkelig.

Vandforsyningen i Qeqertarsuatsiaat er baseret på helårsvand fra et vandreservoir umiddelbart syd for bygden. Vandreservoiret tilføres vand fra en sø længere mod syd, og fra et hydroforhus pumpes vand i en elfrostsikret råvandsledning til et vandværk (tidligere taphus), som forsyner bygden gennem en ringforbindelse til syv taphuse. Senere udbygninger af vandforsyningen vil udgå fra det eksisterende vanddistributionsnet. Institutioner, produktionsanlægget og enkelte andre forbrugere er direkte tilsluttet vandforsyningen. Der er fastlagt spærrezone om vandreservoiret.

Der er etableret renovationsordning til dag- og natrenovation. Dagrenovationen afbrændes i bygdeforbrændingsanlægget ved lossepladsen og fungerer tilfredsstillende. Der er begrænset kapacitet på lossepladsen til ikke brændbart affald som slagger, jernskrot mv. Jernskrot transporteres til Nuuk til deponering på jerndumpen.

Natrenovation indsamles og ledes i havet fra rampe i den nordøstlige del af bygden. Af bygdens ca. 100 beboede huse har 90 indlagt trykvand, mens kun 14 har etableret slamtank.