Containere

I særlige tilfælde kan der gives tilladelse til opstilling af en container i bolig- og centerområder. Denne tilladelse kan alene være tidbegrænset. Der kan stilles krav om at beklædning, farve og anvendelse tilpasses det område, en container opstilles i.
Ønskes containere anvendt som skure o.l. i bolig- og centerområder mv. kan dette kun ske efter tilladelse fra kommunen og ved at containerne håndteres som et udhusbyggeri, der beklædes med træ og/eller males i overensstemmelse med hovedbebyggelsens farver.

Kommunalbestyrelsen kan udpege containerområder i byerne, hvor både private og virksomheder kan foretage oplag med en lukket container. Opstilling af containere kan foregå i følgende tilfælde:

  • I en byggeperiode, i forbindelse med byggepladser til nybyggeri, om og tilbygninger. Containere skal senest fjernes i forbindelse med meddelelse om ibrugtagningstilladelse.
  • I forbindelse med flytning i maksimalt 4 uger.
  • I erhvervsområder kan en virksomhed opstille op til 6 stk. 20 fods containere på eget oplagsareal, når containerne males i samme farve som virksomhedens bygninger.

Opstilling af containere skal overholde det til enhver tid gældende bestemmelser for arealtildeling.