1A18 (da)

1A18 - Boligområde ved C.E. Jansensvej

  • Formål

    Boligområder

  • Anvendelse generelt

    Blandet bolig

  • Anvendelse

    Området er udlagt til offentligt boligbyggeri i form af tæt / lav boligbebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der i området kan drives sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder. Virksomheden skal drives på en sådan måde, at områdets karakter af beboelsesområde ikke brydes, herunder ved skiltning. Virksomheden må ikke medføre ulempe for de omkringboende og må ikke medføre mærkbart øget behov for parkering. Arealer, der ikke anvendes til bebyggelse og anlæg, skal indrettes til opholdsarealer eller fremstå i naturtilstand. For detailområde I gælder desuden de overordnede bestemmelser for områdets anvendelse, jf. § 3 i Lokalplan 1C18-1, Teleområdet.

  • Eksisterende forhold

    Området er et delvist bebygget boligområde. Området har et areal på cirka 3,6 ha og rummer cirka 26 boliger.

  • Bebyggelse

    Detailområde I kan bebygges med 13 dobbelthuse i op til 1½ etager. Desuden gælder de overordnede bestemmelser i Lokalplan 1C18-1 om bebyggelse, (jf. § 1). Detailområde II kan bebygges med op til 16 boliger i op til 1 etage med udnyttet tagetage. Bebyggelse i detailområde II skal gives samme orientering som eller stå vinkelret på bebyggelsen i detailområde I og skal udformes med sadeltage. Bebyggelse skal gives en placering og udformning, der nøje er tilpasset terræn.

  • Restrummelighed

    Delområdets areal er ca. 3,3 ha. Når detailområde II er bebygget, vil delområdet være fuldt udbygget.

  • Trafik og Teknisk Forsyning

    Området vejbetjenes fra C.E. Janssensvej.

  • Bevaringshensyn

    Ingen særlige bestemmelser

  • Klausulerede zoner

    Der er fastlagt klausulerede zoner omkring lufthavnen i form af hindringsfri flader som består af, dels et horisontalt plan og en konisk flade og dels af ind- og udflyvningsflader i banens forlængelse. Området er beliggende under det hindringsfrie plan for lufthavnen og er omfattet af den horisontale flade, hvor bygninger og andre anlæg ikke må opføres over kote 127,5 og veje ikke må anlægges over kote 121,5.

  • Særlige bestemmelser

    Ingen særlige bestemmelser