Vision og Hovedstruktur

”Planstrategi 2014” afløser kommunens første ”Planstrategi 2010 – Vores fælles fremtid” og beskriver, hvad kommunens fysiske planlægning særligt vil fokusere på de kommende år.

Der er sket meget i den forløbne tid – der har været afholdt ikke mindre end to valg til Inatsisartut og et kommunalvalg. Men uanset dette har de overordnede udfordringer for kommunens planlægning ikke ændret sig væsentligt siden den første planstrategi blev vedtaget i 2011 og efterfølgende konkretiseret med vedtagelsen i 2013 af den digitale kommuneplan ”Sermersooq2024.gl”.

Den seneste udvikling, der har været karakteriseret af en fortsat kraftig, men ujævnt fordelt befolkningstilvækst i kommunen, forventes nemlig at fortsætte, og kommuneplanens overordnede målsætninger skal derfor fastholdes og videreudvikles. Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at værdierne Bæredygtighed, Livskvalitet og Demokrati og Service også skal være gennemgående i denne planstrategi.

Vision

Alle byer i Kommuneqarfik Sermersooq skal udvikle sig harmonisk med respekt for geografiske forskelle. Udviklingen af byer og bosteder skal forankres i de enkelte steders egne muligheder og behov. Byer og bosteder skal byde på variationer af oplevelser, tryghed, smuk bygnings- og byarkitektur samt velfungerende boligmiljøer.

Realiseringen af denne vision skal ske i respekt for tre ufravigelige værdier, der ligger til grund for kommunens fremadrettede arbejde. De tre værdier er:

• Bæredygtighed
• Livskvalitet
• Demokrati og service

Hovedstrukturen under et og de deraf følgende hovedstrukturer for de enkelte bosteder udgør konkretiseringen af den overordnede vision på kommuneplanniveau. De er, jf. planlovens §§ 16 og 17, fastlagt ved en sammenfattende vurdering af bosætningsmønsteret og de kommunale sektorplaner. Hovedstrukturerne udgør samlet set det styringsredskab, som skal gøre det muligt at træffe beslutninger, der kan realisere den overordnede vision.

Geografier

Visionens formuleringer om, at alle bosteder skal udvikle sig med respekt for geografiske forskelle og forankret i egne muligheder og behov, er i disse afsnit konkretiseret i tre geografier. Konkretiseringen er sket på baggrund af kommunens bosætnings- og flyttemønster, herunder en planlægning der understøtter den forventede udbygning af Nuuk som Grønlands hovedstad som følge af den fortsatte tilflytning og effekten af infrastrukturudbygning i havnen og lufthavnen.

Geografierne skal i kommuneplansammenhæng ses som strukturer bestående af byer og bygder med et klart geografisk og/eller funktionelt fællesskab. Geografierne udgør en passende skala for kommuneplanlægningen, og de vil således danne den overordnede forståelses- og planlægningsramme i det følgende. De er i overensstemmelse med planlovens § 16 udpeget med baggrund i den overordnede udvikling i kommunens bosætningsmønster.

De tre geografier er:

1. Nuuk-området
2. Tasiilaq-området og Illoqqortoormiut
3. Paamiut-området

På de underliggende sider er bosætningsstrukturen, befolkningsudviklingen og den overordnede strategi kort beskrevet for de tre geografier og Illoqqortoormiut.

Hovedstruktur

Dette faneblad indeholder hovedstrukturen for kommunen under ét. Det indeholder:

• En vision, der udgør den overordnede 'filosofi' for planlægningen i kommunen
• En analyse af kommunens befolkningsudvikling i form af et bosætnings- og flyttemønster, der udgør det væsentligste aspekt af udviklingen, som planlægningen (ifølge lovgivningen) må forholde sig til
• Definitionen af en række geografier, der danner udgangspunkt for hovedstrukturerne for de enkelte bosteder. Geografierne er udpeget på baggrund af analysen af befolkningsudviklingen
• En række temaer, der gør sig gældende i kommuneplanlægningen på tværs af geografierne, og som – hvor det har været muligt og relevant – er indarbejdet som en del af hovedstrukturen for de enkelte bosteder
• Beskrivelsen af nationale projekter, der udgør planlægningsmæssige forhold på nationalt plan, som i perioden kan få en afgørende betydning for kommuneplanlægningen

Geografierne er som nævnt opstået som et resultat af den beskrevne befolkningsudvikling. De udgør en række 'skæbne'- eller interessefællesskaber, der samtidig er den første konkretisering af og rammesætning for visionen. Som sådan udgør geografierne og deres indbyrdes rolle en hovedstruktur for kommunen under ét, der fungerer som basis for overordnede planlægningsmæssige prioriteringer.