Tasiilaq og bygder
I Tasiilaq er der som det eneste andet bosted ud over Nuuk sket en stigning i befolkningstallet i perioden 2000-2011. Som det fremgår af afsnittet om bosætnings- og flyttemønstre, kan denne udvikling forventes at fortsætte i den kommende periode. Såfremt udviklingen fortsætter med samme hast som hidtil, vil befolkningstallet i slutningen af perioden være steget med yderligere 340 personer. I bygderne omkring Tasiilaq, hvor der i dag bor omkring 1.000 personer samlet set, kan befolkningstallet derimod forventes fortsat at falde med godt 150 personer i den kommende periode.
Boligbestanden i Tasiilaq er i 2011 på 696 huse, mens antallet af husstande er 595. Byen har altså omkring 100 huse, der enten står tomme, eller som anvendes af de enkelte husstande som ekstra bolig. Husstandsstørrelsen er i 2011 på omkring 3,35. Ved den nuværende husstandsstørrelse vil den forventede befolkningsudvikling resultere i et behov på omkring 100 nye boliger i perioden. Ved en husstandsstørrelse på 2,15 vil behovet derimod være på knap 400 boliger, når man samtidig medregner et fald i den nuværende husstandsstørrelse. Selv ved et konservativt skøn vil der altså være et yderligere behov for boliger i Tasiilaq i den kommende periode.
Selv om husstandsstørrelsen i bygderne også er høj (3,3), må det faldende befolkningstal til gengæld betyde, at der ikke vil foregå yderligere byudvikling i den kommende periode. Såfremt boligmassen fuldstændig kan omfordeles, vil det faldende befolkningstal resultere i et tilsvarende fald i husstandsstørrelse til 2,7.
Den nuværende kommuneplan, der er udarbejdet i 2004, har en række udlæg til boliger i Tasiilaq. Mod nordvest er der udlagt et større areal, og mod syd er der udlagt to mindre arealer. Desuden er der et område med en restrummelighed i den vestlige del af byen, men der har også været forventet en vis fortætning af boligmassen i bymidten.
I perioden siden kommuneplanens udarbejdelse og frem til 2009 er der opført 93 boliger i den tidligere Ammassalik Kommuna (svarende til 18-19 boliger om året), hvoraf størstedelen må forventes at være opført i Tasiilaq. Med den nuværende udbygningstakt må det forventes, at der bliver bygget omkring 225 boliger i den kommende tolvårs periode. De eksisterende rammeområder forventes ikke at kunne rumme denne vækst, hvorfor der med den nye kommuneplan skal peges på nye muligheder for fortætning og/eller udbygning af byen.
Paamiut-området
I Paamiut er befolkningstallet faldet i den forrige periode, og såfremt udviklingen fortsætter, vil det falde med yderligere knap 300 personer i den kommende periode. Det samme gør sig gældende i bygderne, hvor befolkningstallet kan forventes at falde med omkring 50 personer. Husstandsstørrelsen for Paamiut er 2,34, og for bygderne er den 2,84. Disse tal er ganske lave set i relation til de øvrige dele af kommunen, hvorfor der ikke kan forventes yderligere boligudvikling generelt set i området i perioden.
I kommuneplanen for Paamiut er restrummeligheden i 1996 opgjort til godt 200 boliger. I perioden 2000-2009 er der kun bygget otte boliger i distriktet, hvorfor denne rummelighed må vurderes at være overflødig. Rammerne for de enkelte delområder må således forventes at skulle revideres med den kommende kommuneplan, ligesom der skal skaffes et overblik over eventuelle behov for nedrivning. I Arsuk er der desuden en mindre restrummelighed i boligområderne, hvis omfang skal afdækkes.
Illoqqortoormiut
I 2011 bor der 472 personer i Illoqqortoormiut. Såfremt udviklingen fortsætter, vil befolkningstallet falde med omkring 50 personer i den kommende kommuneplanperiode. Det samlede antal husstande er 157, svarende til en husstandsstørrelse på tre.
I kommuneplanen for Illoqqortoormiut er der i 1998 beskrevet en restrummelighed på 60-70 boliger i byen. Der er desuden mulighed for udbygning af et eksisterende ældrekollektiv. Boligtilgangen har i perioden 2000-2009 været på 12 boliger. Der må således forventes at være en restrummelighed, der ikke bliver anvendt i den kommende periode.
Generel udfordring omkring byudvikling i de øvrige dele af kommunen
Generelt for bygderne og byerne ud over Nuuk og Tasiilaq fremstår der den særegne udfordring, at der på den ene side vil stå – og allerede står – tomme boliger i de enkelte byer og bygder, samtidig med at der enkelte steder kan forventes et øget behov for bestemte boligtyper, herunder specielt ældrevenlige boliger. Der er altså på boligområdet tale om en strukturel problemstilling, hvor forskydninger i behovet for forskellige boligtyper potentielt set fører til en skæv efterspørgsel.
Der vil således i den kommende periode være behov for at fokusere på en kombination af boligforbedring, nedrivning og omdannelse til andre boligtyper. Det kræver naturligt nok en bredere funderet indsats, der ikke udelukkende fokuserer på at kunne tilbyde den rette mængde og type af boliger, men også i høj grad kigger på både boligsociale forhold og bredere samfundsmæssige forhold, der har til formål at rette op på den skæve befolkningsudvikling.
Befolkningsudviklingen giver en dobbelt udfordring i forhold til boligsituationen. På den ene side skal der tilbydes tilstrækkelige boliger til en støt stigende befolkningsmængde i Nuuk. Det skal yderligere ses i lyset af en allerede eksisterende boligmangel samt et behov for byfornyelse og/eller sanering af den eksisterende boligmasse. På den anden side skal antallet af boliger tilpasses til den forventede befolkningsudvikling i de øvrige byer og bygder, dels ved sanering eller anden anvendelse, dels ved at sikre tilstrækkelige og velegnede boliger til den stigende andel af ældre i befolkningen.
Der vil være behov for nyudlæg i Nuuk og Tasiilaq, mens der vil være behov for et overblik over uudnyttede boligområder i de resterende dele af kommunen.
Kort over fortætning, restrummelighed og ubebyggede boligområder i Tasiilaq