For hele kommunens vedkommende gælder det, at der er et generelt behov for at få udarbejdet en boligsektorplan, der på en sammenhængende måde kan skabe overblik over den nuværende boligsituation og de redskaber, der kan anvendes til at realisere en løsning. Det betyder i praksis, at det overblik og de konklusioner, der nås i nedenstående og efterfølgende afsnit, skal opdateres, når boligsektorplanen ligger færdig.
Boligsituation og -udvikling
I 2010 var boligbestanden i Nuuk på 6.283 boliger. I tiåret fra 2000 til 2009 er der i alt opført 1.348 boliger, svarende til 135 boliger om året. Den hidtidige produktion svarer stort set til forventningerne for den kommende periode, hvor der i byggemodningen arbejdes med en målsætning om 150 årligt opførte boliger i Nuuk som beskrevet i næste afsnit.
| 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | Katillugit | |
| Nuuk | 91 | 230 | 141 | 102 | 113 | 91 | 91 | 192 | 161 | 136 | 1.348 |
Figur: Opførte boliger i perioden fra 2000-2009
I 2011 er husstandsstørrelsen i Nuuk by på 2,35 personer. Såfremt husstandsstørrelsen skulle svare til de øvrige nordiske lande (med et niveau omkring 2,15), betyder det en akut boligmangel på omkring 620 boliger. Såfremt den nuværende procentvise tilvækst i befolkningstallet fortsætter i den næste tolvårige periode, vil der ske en vækst i befolkningstallet på omkring 2.850 personer, svarende til omkring 1.330 boliger med en nordisk husstandsstørrelse. Det samlede behov for kommuneplanperioden – vurderet omkring 1.950 boliger – kan altså knap dækkes af den nuværende produktion, der for en tolvårig periode forventes at være på omkring 1.600-1.800 boliger, alt efter om man tager udgangspunkt i den hidtidige boligtilgang eller byggemodningsplanerne for den kommende periode.
Den gennemsnitlige ventetid i Nuuk på en ordinær bolig er på ca. 7,5 år og over 5 år på en ønskebolig. Det vurderes i Skatte- og Velfærdskommissionens netop udkomne rapport, at der står helt op til 3.350 personer på venteliste til en lejebolig i byen.
For Nuuk er den centrale udfordring altså at imødekomme boligbehovet på en måde, der tilgodeser en bæredygtig udvikling af byen, og som tager højde for behovet for en række forskelligartede boligtyper.
Sektorplan for byggemodning
I 2008 er der vedtaget en sektorplan for byggemodning i Nuuk by for perioden 2008-2018. I planen er der vedtaget en byggetakt på ca. 150 boliger pr. år i Nuuk by, der skal sikre, at Nuuks byudvikling ikke hindres af mangel på byggemuligheder.
Langt størstedelen af byudviklingen foregår i Qinngorput. Med opførelse af lidt over 150 boliger pr. år ventes bydelen at være fuldt udbygget om 5-8 år. Tidspunktet afhænger af den realiserede tæthed, idet den reviderede strukturplan for området fastlægger en mulighed for opførelse af mellem 800 og 1.150 boliger.
Efter 2018, der er planens tidsramme, forventes byudviklingen at foregå i Siorarsiorfik, hvorfor planen anbefaler at påbegynde byggemodningen af denne bydel allerede i 2016.
Nuuk bydel betragtes i planen som stort set fuldt udbygget. Restrummeligheden er pr. 15.11.2007 opgjort til ca. 602 boliger. Hovedparten af denne restrummelighed kræver dog, at der enten inddrages bynære grønne områder, byomdannes, saneres og/eller fortættes. Det vurderes samtidig, at forbedring og fornyelse af den eksisterende ældre boligmasse kan skabe yderligere 95 boliger.
Nuussuaq bydel vurderes også at være næsten fuldt udbygget. Her er der en restrummelighed på i alt 107 boliger. I Quassussuup Tungaa resterer endnu byggemodning for tilvejebringelse af arealer for indtil 330 boliger.
Kommuneplan 2005-2014
I den eksisterende kommuneplan 2005-2014 for Nuup Kommunea forventes byudviklingen inden for planperioden frem til 2014 at ske i Qinngorput og videre mod syd til Siorarsiorfik. Der skitseres samtidig en ekspansiv byudviklingsstrategi, hvor byudviklingen efter denne periode enten kan ske videre mod syd ud over øerne Aqissersiorfik, Tartunnguaq, Qeqertarsuaq og Ikaarissat eller mod nordvest på Akia. Det beskrives, at en beslutning om den langsigtede byudvikling forventes taget i forbindelse med den kommende kommuneplanlægning.
I dag opfylder lufthavnen i Nuuk ikke de tekniske krav for beflyvninger på tværs af Atlanten. Lufthavnen er placeret ganske tæt på byen, og den overordnede beslutning om byudviklingsretning og -strategi er derfor tæt forbundet med løbende diskussioner af flybetjeningen af Nuuk og dertil knyttede overvejelser om den overordnede flybetjening af Grønland. Den fremtidige byudvikling i Nuuk skal være robust, hvilket også vil sige, at den skal understøtte – og ikke må stå i vejen for – at de rette beslutninger kan træffes om de overordnede infrastrukturelle forhold.
Senest har Transportkommissionens udmeldinger givet anledning til en revurdering af disse forhold. Det vurderes heri, at Nuuk bør være det fremtidige knudepunkt for lufttrafikken til Grønland, og der udpeges to alternativer for den fremtidige håndtering af lufttrafikken i Nuuk. Den kan enten håndteres ved en udbygning af den eksisterende lufthavn til 2.200 meter eller ved etableringen af en ny lufthavn på øerne syd for Nuuk. I forhold til diskussionerne om byudvikling betyder dette først og fremmest, at en fremtidig udbygning på Akia ikke vurderes at være realistisk. Der er nærmere redegjort for transportkommissionens udmeldinger i afsnittet om infrastruktur.
Kort over byudviklingsstrategi fra Kommuneplan 2005-2014