Anlægsønsker

I Nuuk er der planer om et Børn- og Ungecenter ved stadion. Der er desuden planer om at etablere et samlet kulturcenter, der samler skindsystuer, foreningslokaler og orkester/musikskole under ét tag – eventuelt placeret ved Kolonihavnen.

I Paamiut er der en forfalden idrætshal, ungdomsklub og forsamlingshus/kulturhus, der kan nedrives og samles i én bygning – eventuelt med medfinansiering fra Selvstyret. I Arsuk findes der en kombineret klub og fritidsordning, der med fordel kan flyttes til et nyt hus.

I Tasiilaq er der en nedslidt ungdomsklub, der eventuelt kan flyttes til Pierarsarfiks nuværende lokaler. Her kan der etableres et center, der kan have fritidscenter og skolepasning i dagtimerne og klub om aftenen. I Kuummiut er der behov for en renovering af klubhuset.

I Illoqqortoormiut er der ingen aktuelle planer. Ungdomsklubben har for nuværende lokaler i forbindelse med idrætshallen.