De overordnede politikker på trafik- og transportområdet kommer til udtryk gennem Transportkommissionens betænkning fra 2011. Heri anføres blandt andet, at:
”Transportkommissionen er blevet forelagt, at den endvidere skal arbejde ud fra et landssynspunkt, dvs. tage udgangspunkt i helhedsbetragtninger i stedet for i suboptimale løsninger på regionalt niveau. Transportkommissionen fortolker dette således, at der eksplicit skal gøres opmærksom på, om de forslag, der fremsættes af Transportkommissionen, er samfundsøkonomisk rentable, idet dette vil øge mulighederne for økonomisk selvstændighed.”
Endvidere påpeger Transportkommissionen, at:
”Det er svært at spå – især om fremtiden. Og når der skal ses så langt frem, som det typisk gøres i relation til lufthavnsstruktur og havnestruktur, hvor horisonten er op til 50 år, er det afgørende, at spørgsmålet om fleksibilitet, dvs. tilpasning til nyudviklinger, inddrages.”
Ligesom Transportkommissionen peger på, at:
”Det er efter Transportkommissionens opfattelse sandsynligt, at den fastboende befolkning inden for en horisont på op til 50 år er koncentreret i de eksisterende byer på vestkysten med Nuuk som den langt største by.”
Kommuneqarfik Sermersooq er bevidst om de specielle forpligtelser, der påhviler kommunen som hovedstadskommune – herunder, at kommunen i forbindelse med større infrastrukturinvesteringer er nødt til at tænke langsigtet. Det gælder ikke bare i forhold til Atlanthavn og -lufthavn, men også i forhold til den hovedstadsspecifikke infrastruktur, hvor Nuuk indtager en særstatus, både i forhold til kommunens øvrige byer og bygder og i forhold til landets øvrige større byer.
Nuuk er og skal være Grønlands visitkort, og byens infrastruktur skal afspejle dette.