Beskæftigelse

Antallet af erhvervsaktive (personer i alderen 17-65 år) er i perioden 2000-2011 generelt steget med 15 %. Denne stigning dækker over en række lokale forskelle, primært mellem by og bygd. Nuuk og Tasiilaq har haft en overgennemsnitlig befolkningsudvikling for aldersklassen med en stigning på henholdsvis 22 og 16 %. Antallet i de omkringliggende bygder er til gengæld faldet med henholdsvis 15 og 13 %. Illoqqortoormiut har fastholdt antallet af erhvervsaktive i perioden, mens både Paamiut og de omkringliggende bygder har oplevet et fald i antallet af erhvervsaktive på henholdsvis 14 og 17 %. Det er således klart, at de erhvervsaktive først og fremmest orienterer sig mod de to største byer.

Udvikling 2000-2011 Index i alt Antal personer Index 17-65 år Antal personer
Paamiut-området i alt 83 -352 86 -188
Paamiut 84 -298 86 -166
Bygder 75 -54 83 -22
Nuuk-området i alt 117 2334 121 2077
Nuuk 118 2421 122 2112
Bygder 77 -87 85 -35
Tasiilaq-området i alt 104 117 104 70
Tasiilaq 117 293 116 164
Bygder 85 -176 87 -94

Illoqqortoormiut-området i alt
86 -79 95 -17
Illoqqortoormiut 91 -49 101 4
Bygder 0 -30 0 -21
I alt 110 2020 115 1942

Tabel: Udvikling i befolkningstallet 2000-2011, i alt og 17-65 år, Grønlands Statistik

Den potentielle arbejdsstyrke (17-65 år) i Sermersooq bestod pr. 1. januar 2010 af 11.256 personer, svarende til godt en tredjedel af landets samlede arbejdsstyrke. Dette tal er 2,3 % større end året før. Stigningen svarer nogenlunde til det grønlandske gennemsnit. Nuuk og Tasiilaq står for væksten, mens der er tale om en tilbagegang i Paamiut og Illoqqortormiut. Langt størstedelen af den potentielle arbejdsstyrke bor i Nuuk.

Ledighed

Antallet af medio-ledige i gennemsnit var på 3,4 % af den potentielle arbejdsstyrke i første kvartal af 2010. Nuuk har den mindste procentdel på 2,3 %, mens Illoqqortormiut har den højeste andel på 9,4 %. Det samme billede tegner sig, når man kigger på antallet af berørte ledige i perioden. Knap halvdelen af den samlede lønsum kan henføres til offentlig administration og offentlig service. På dette punkt er der ingen væsentlig forskel mellem Kommuneqarfiq Sermersooq og landets øvrige kommuner. Det er kendetegnende for de ledige i kommunen:

  • At der er en overvægt af ledige mænd i alle aldersgrupper
  • At gruppen på 40-49 år er den største med en andel på næsten 30 %
  • At over 20 % af de ledige er i alderen 15-24 år
  • At kun knap 10 % har en uddannelse, og heraf er de fleste uddannet HK-assistenter
  Medio ledighed
(% i gennemsnit i 1. halvår 2010)
Berørte af ledighed
(% i gennemsnit i 1. halvår 2010)
Sermersooq i alt 3,4 % 8,0 %
Paamiut 7,5 % 13,9 %
Nuuk 2,3 % 5,8 %
Tasiilaq 7,2 % 15,7 %
Illoqqortoormiut 9,4 % 18,8 %

Ovenstående tal er ekskl. Ivittuut. Ledighedsprocenterne i de forskellige byer underbygger det, der allerede er fundet i til- og fraflytteranalysen. Til trods for tilstrømningen til de to større byer er ledighedsprocenten stadig lav i netop disse to byer. Byerne er således stadig i stand til at håndtere tilflytningen – ja der er måske ligefrem tale om, at tilstrømningen af unge og studerende til byerne i sig selv er med til at forstærke udviklingen med et større arbejdsmarked, der kan absorbere flere nytilkomne.