Kommuneqarfik Sermersooqs erhvervspolitiske indsats er baseret på seks politikker:
- Skabe optimale betingelser for vækst
- Udbygge og organisere samarbejder
- Understøtte og udbygge naturlige kraftcentre – herunder gennem udbygning af faciliteter inden for jagt og turisme, it- og grafisk college, kollegier og naturressourcer
- Opbygge internationalt rettede forretningsområder. Dette hænger meget tæt sammen med de aktuelle infrastrukturprojekter, herunder en ny/udbygget lufthavn i Nuuk, en ny containerhavn i Nuuk samt forbedrede anflyvningsmuligheder for Tasiilaq og Illoqqortoormiut
- Stabil og kompetent arbejdskraft
- Samspil mellem Kommuneqarfik Sermersooq og erhvervslivet
Politikkerne understøttes af seks erhvervspolitiske strategier:
- Iværksætter- og vækststrategi, hvor særligt indsatsområdet vedr. etablering af et innovationscenter er relevant for den fysiske planlægning
- Turismestrategi, hvor udfordringerne både består i forbedring af infrastrukturen for turisme generelt og i udvikling og pleje af specifikke turistdestinationer (se afsnit 5.3.3)
- Bæredygtig erhvervsudvikling og virksomhedernes sociale ansvarsstrategi. Det handler bl.a. om miljøvenlig produktion og reduktion af CO2-udledning (se afsnit 5.3.2)
- Bostedsstrategi, hvor strategien med bæredygtighed som gennemgående tema sigter mod at fremme aktiv selvforsørgelse i de enkelte bosteder – altså erhvervsudvikling baseret på lokale ressourcer og initiativer
- Hovedstadsstrategi, som bl.a. handler om at optimere de infrastrukturelle forbindelser til Nuuk, herunder lufthavn og havn – og gerne gennem etablering af partnerskaber
- Samarbejde og kommunikationsstrategi
Desuden skal råstofstrategien ses i denne sammenhæng.