Udviklingen i flere af disse erhverv er i høj grad drevet enten af enkeltstående projekter (som råstofområdet) eller af aktiviteter, der bedst understøttes med en passende infrastrukturel udvikling (som fangst, fiskeri og turisme). Der er dog behov for en større grad af opmærksomhed på sammenhængen mellem erhverv og fysisk planlægning, herunder infrastruktur og udflytning af virksomheder fra bymidten. Med kommuneplanlægningen vil der ske en revurdering af alle erhvervsområder.
Herunder er beskrevet dels konkrete projekter, dels rummeligheden i traditionelle erhvervsområder for de enkelte områder i kommunen.
Nuuk-området
I forhold til den fysiske planlægning er de væsentligste projekter for erhvervsudviklingen i Nuuk:
- Etableringen af en Atlantlufthavn i Nuuk
- Etableringen af en ny Atlanthavn med tilhørende erhvervsområder ved Qeqertat
Begge projekter er beskrevet i afsnittet "En velfungerende infrastruktur og kommunikation".
Hertil kommer, at der er en begrænset restrummelighed inden for de eksisterende arealudlæg til erhverv i Nuuk by. I kommuneplan 2005-2014 var der signaleret et behov for udlæg af yderligere 10 ha erhvervsareal til industri, værksteds- og lagervirksomhed i planperioden. På længere sigt er der desuden mulighed for at udnytte yderligere arealer på ca. 50 ha i området Kuanninnguit.
Der skal sikres tilstrækkelige arealudlæg, og det skal sikres, at erhvervsarealerne er velforbundne – med hinanden, med havnen og med lufthavnen – og med mindst mulige genevirkninger for nuværende og fremtidige boligområder. Det er kommunens opgave at sikre, at der er tilstrækkelige arealer udlagt nu og i fremtiden – og at de udnyttes hensigtsmæssigt.
I forbindelse med etableringen af en eventuel Atlantlufthavn vil store arealer være uegnede til boliger og andre støjfølsomme anvendelser. Disse arealer vil delvist kunne tages i brug som erhvervsarealer. Dertil kommer arealer i forbindelse med den nye atlanthavn på Qeqertat. Begge disse områder er velegnede til tungere, transportkrævende og eventuelt miljøbelastende erhverv.
I Kommuneplan 2005-2014 er der peget på mulighed for lokalisering af arealkrævende virksomhed i tilknytning til de nye havneanlæg ved Qeqertat eller Kuanninnguit.
Endelig er det væsentligt for bæredygtigheden af den lokale bygge- og anlægssektor, at kommunen gennem langsigtede investeringsplaner – i et tæt samarbejde med Selvstyret – sikrer en jævn aktivitetsrytme i bygge- og anlægssektoren.
Kapisillit
Der er et ønske om at udvikle Kapisillit som turistdestination. Det foreslås gjort ved at etablere et nyt husflidsværksted tæt på bymidten på ca. 150 m2 til brug for de 5-10 kunsthåndværkere, der i øjeblikket er i bygden. Der findes allerede i dag en skindsystue i byen. Det er tanken, at værkstedet skal åbnes for besøgende og herved skabe en direkte relation mellem producent og kunde, hvor turisten både kan få muligheden for at prøve at lave sin egen kunst og se kunstnerne i arbejde. Det er målet, at projektet vil kunne tiltrække både turister og kunsthåndværkere til stedet.
Der er desuden en indhandlingsfabrik i byen. Havnekajen ønskes udvidet med 2 meter, så der er tilstrækkelig med plads til både produktion og øvrige initiativer på kajen.
Tasiilaq og bygder
I Tasiilaq-området er fiskeriet det erhverv, der har det største vækstpotentiale suppleret med turismeerhvervet. Der findes en indhandlingsfabrik i Kuummiut, og efter indførelsen af betalingssystemet for fiskerilicenser er tallet faldet fra omkring 20 indhandlere til fire. Der findes omtrent ti erhvervsfangere i Tasiilaq.
Der er desuden et stort potentiale for husflidsproduktion, og der findes i dag et husflidsværksted og et skindværksted.
Paamiut-området
Paamiuts erhvervsliv er primært opbygget omkring fiskeindustrien, og denne industri har i de seneste år været for nedadgående i byen. Den største virksomhed i byen er Royal Greenlands fiskefabrik, der også har en indhandlingsfabrik i Arsuk. Byen er en fiskeriby med fiskeri af torsk, krabber og rejer. Der er et potentiale for opstart af en produktion af hajskind i Paamiut, ligesom det bør undersøges, om der er grundlag for en produktion af ørred, søpindsvin, søpølser, tang og blåmuslinger.
Der er desuden et uudnyttet potentiale for, at byen kan udvikles som et støttepunkt for offshorevirksomhed i området.
Rummeligheden i kommunens erhvervsområder vurderes i 1996 at være tilstrækkelige med en samlet rummelighed på 5,4 ha.
Illoqqortoormiut
Den hidtidige kommuneplan for Illoqqortoormiut beskriver, at over 90 % af arbejdspladserne i byen i 1996 er offentlige, hvor kommunen er den største. Isbjørnefangsten har været en vigtig indtægtskilde, dog i mindre grad i de senere år. Det beskrives desuden, at de erhverv, der har et udviklingspotentiale, er fangsterhvervet kombineret med tiltag inden for turisme, fiskeri og råstofudvinding.
Der findes ikke i dag noget indtægtsgivende fiskeri, men der er en indhandlingsfabrik i byen. Der er et potentiale for at producere grønlandsk proviant, såsom tørfisk, tørret hvalkød og sælkød, og dette potentiale forsøges udviklet i yderdistrikterne som en del af arbejdet med den regionale udviklingsstrategi. Der findes desuden et potentiale for at udnytte moskus og for at etablere en EU-godkendt produktion i forbindelse med indhandlingsfabrikken.
Kommunen vil arbejde på at forbedre erhvervsmulighederne i byen, herunder arbejde for at etablere indhandlingsmuligheder og undersøge muligheder for etablering af et multiværksted og tilknyttede 'hjælp til selvhjælp'-projekter.
I de seneste dokumenter omkring erhvervsaktiviteten i byen vurderes fangstpotentialet stadig at være størst – eventuelt suppleret med tiltag inden for turisme. For at sikre, at byen kan få noget ud af en støt stigende krydstogtsturisme bør byens havn udbygges med tilstrækkelige faciliteter.
Der er ikke med kommuneplanen udpeget nye erhvervsområder i byen – og med befolkningsudviklingen og erhvervsstrukturen vurderes det heller ikke at være aktuelt i den kommende periode.