I perioden fra 2000-2011 var befolkningstallet for børn i alderen 0-2 år stort set stabilt, idet det faldt med 3 % svarende til 25 børn. De to eneste bosteder, der har haft tilvækst er Nuuk og Tasiilaq med en procentvis vækst på 11 %, svarende til henholdsvis 62 og 12 personer. Det største fald skete i Ittoqqortoormiut på 43 %, svarende til 19 børn, og Paamiut på 39 %, svarende til 44 børn.
Udvikling fra 2000-2011 | Index i alt | Antal personer | Index 0-2 år | Antal personer | Index 3-6 år | Antal personer |
Paamiut-området i alt | 83 | -352 | 62 | -46 | 71 | -42 |
Paamiut | 84 | -298 | 61 | -44 | 65 | -47 |
Bygder | 75 | -54 | 80 | -2 | 145 | 5 |
Nuuk-området i alt | 117 | 2334 | 108 | 51 | 87 | -121 |
Nuuk | 118 | 2421 | 111 | 62 | 88 | -109 |
Bygder | 77 | -87 | 56 | -11 | 50 | -12 |
Ittoqqortoormiut-området i alt | 104 | 117 | 96 | -9 | 97 | -9 |
Ittoqqortoormiut | 91 | -49 | 57 | -19 | 79 | -10 |
Bygder | 0 | -30 | 0 | -2 | 0 | -3 |
I alt | 110 | 2020 | 97 | -25 | 87 | -185 |
Tabel: Udvikling i befolkningstallet fra 2000-2011, i alt, 0-2 år og 3-6 år, Grønlands Statistik
Befolkningstallet for børn i alderen 3-6 år faldt til gengæld med 13 %, svarende til 185 børn. Kun Tasiilaq udviser en stigning i befolkningstallet for denne aldersklasse på 16 % svarende til 23 personer. . Resten af kommunen har et fald i befolkningstallet for aldersklassen. Størst er faldet i bygderne omkring Nuuk (50 % svarende til 12 børn) og Paamiut (35 % svarende til 47 børn). Det største nominelle fald sker naturligt nok i Nuuk, hvor befolkningstallet falder med 109 børn i perioden.
I kommunen passes i alt omkring 1.500 børn fra 0-6 år i offentlige daginstitutioner. De er fordelt på følgende måde:
Kommuneqarfik Sermersooq råder aktuelt over ca. 2.500 daginstitutionspladser fordelt på
- 7 vuggestuer, heraf 1 i Tasiilaq og 1 i Paamiut
- 8 børnehaver, heraf 2 i Paamiut og 2 i Tasiilaq
- 6 fritidshjem
- 17 integrerede daginstitutioner, heraf 1 i Qeqertarsuatsiaat, 1 i Ivittuut, 2 i Tasiilaq, 1 i Paamiut og 1 i Ittoqqortoormiit
- 8 tilknyttede dagplejehjem, heraf 2 i Tasiilaq
- 1 legestue i Sermiligaaq, 1 i Kuummiut, 1 i Tiniteqilaaq og 1 i Isortoq
- 1 dagplejeordning i Kulusuk til 8 børn
- 1 dagplejeordning i Kapisillit til 8 børn
Institutionerne i Nuuk er fordelt på 3 ledergrupper med hver deres pædagogiske konsulent tilknyttet. I Paamiut er der en pædagogisk konsulent, som varetager Paamiut, Tasiilaq, Arsuk og Qeqertarsuatsiaat.
Institutionsafdelingen i Nuuk forventer, at der vil være pladsgaranti for børn i alderen 0-14 år, når daginstitutionen i Qinngorput åbner i foråret 2012. Institutionen vil have to afdelinger, en vuggestueafdeling med 5 grupperum til 60 vuggestuebørn, og en børnehaveafdeling med 3 grupperum til 60 børnehavebørn. Desuden blev der i 2006/2007 opført en integreret daginstitution i Qernertunnguit, som bl.a. omfatter 1 grupperum med plads til 5 børn med specialpædagogisk behov i alderen 2 - 7 år. Dette sker på baggrund af hidtidige erfaringer, hvor denne afdeling med kun et grupperum ikke har fungeret optimalt, og ikke har kunnet dække behovene for børn med forskellige handicaps.
Børn indenfor autisme-spekteret eller børn med ADHD har specielt behov for en struktureret pædagogik, hvilket gør det svært for øvrige børn med andre handicap at indgå i samme gruppe. Af disse grunde er det derfor også politisk godkendt, at den integrerede daginstitution Angajo ombygges til en specialinstitution. Arbejdet er i gang og planen forventes implenteret i efteråret 2011, hvorefter der vil være plads til 10 børn med autisme og/eller ADHD fra 0 – 12 år.
Desuden blev en vuggestue til 48 børn åbnet primo dette år.
Endelig yder Kommuneqarfik Sermersooq et årligt driftstilskud til 2 selvejende institutioner, 1 integreret institution og 1 børnehave.