Nuuk - hovedstaden

Nuuk fungerer som centrum for Kommuneqarfik Sermersooq og hele Grønland. Hertil er knyttet de to bygder Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat, der ligger henholdsvis 75 og 135 kilometer fra Nuuk. I alt bor der omkring 18.000 beboere i dette område, der længe har oplevet en kraftig befolkningstilvækst på grund af Nuuk, der fungerer som en magnet for hele landet. Til gengæld har de to bygder oplevet et fald i befolkningstallet i perioden, der primært består i en fraflytning mod Nuuk.

Nuuk er ubetinget hovedbyen i området, og byen skal videreudvikle sin rolle som hovedstad for landet og som hovedby for den nye kommune. Byen er et erhvervslokomotiv med en kraftig befolkningstilvækst, der skal håndteres på en bæredygtig måde. Samtidig er der og vil der i perioden blive truffet beslutninger om den nationale infrastruktur, der vil have afgørende betydning for byen. Det betyder, at den overordnede byudviklingsstrategi er robust og formuleret med det formål at håndtere flere forskellige udviklingsmuligheder. Strategien er udmøntet i en række fokusområder i forhold til bosætning og erhvervsudvikling, der kan realiseres uafhængigt af de overordnede udviklingsmuligheder.

De to bygder fungerer i høj grad (og i særdeleshed for Kapisillits vedkommende) som ’satellitter’ i turistmæssig forstand.

Der vil kun i begrænset omfang være behov for planlægning i Qeqertarsuatsiaat. Bygden er velfungerende, og serviceniveauet er tilstrækkelig højt, men bygden har få udvidelsesmuligheder på grund af sin beliggenhed.

Kapisillit gennemgår – på grund af sin geografiske nærhed til Nuuk – en langsom forvandling fra bygd til turistmæssig satellit. Denne forvandling skal håndteres planlægningsmæssigt, idet bygden skal forberedes til sin 'dobbelte status'.

Bostederne i denne geografi er beskrevet i to afsnit – Nuuk og bygderne omkring Nuuk (Kapisillit og Qeqetarsuatsiaat)

Hovedstrukturen for Nuuk er overordnet set baseret på en robust og bæredygtig byudviklingsstrategi. Den afføder et fokus på seks generelle temaer og otte fokusområder, der særligt vil blive udviklet i perioden. Disse er nærmere beskrevet i underafsnittene.

En robust og bæredygtig byudvikling

Den forventede byudvikling i Nuuk i den kommende periode skal ske på en måde, der er både robust og bæredygtig.

Med robust menes der, at byudviklingsstrategien er udformet på en måde, så den tager højde for eventuelle udefrakommende udviklinger og beslutninger i perioden. Her tænkes der først og fremmest på en beslutning om ændret lufthavnsbetjening af byen og landet som sådan, men også på eventuelle udviklinger inden for råstofområdet, der kan føre til en øget erhvervsmæssig og bosætningsmæssig aktivitet i Nuuk.

Med bæredygtig menes der, at byen også i fremtiden skal udformes på en måde, der styrker og udvikler de særlige kvaliteter ved Nuuk på en miljømæssigt og økonomisk hensigtsmæssig måde. Det betyder først og fremmest, at der i den kommende periode vil blive arbejdet med fortætning af den eksisterende by på en måde, der samtidig kan være et forbillede for den arktiske by- og bygningskultur. Det vil blandt andet sige, at behovene for boliger og erhvervsområder skal dækkes på en måde, hvor den grønne struktur i byen ikke forringes.

Diagram over befolkningens fordeling og udvikling, 2000-2011
Den vandrette akse: Bostedets andel af kommunens samlede befolkning
Den lodrette akse: Bostedets befolkningstilvækst eller -fald
Stiplet linje: Kommunens samlede befolkningstilvækst

Hovedstadsstrategi for Nuuk

Vi vil arbejde hårdt på, at Nuuk fortsætter med at udvikle sig og blive en større, stærkere og endnu mere attraktiv by for erhvervsliv, forskning, uddannelse, kultur mv. Nuuks attraktivitet skal løftes. Udvidelsen af lufthavnen, og vores nye havn er en god start, men vi vil fortsætte med at udvikle byen.

Nuuk har næsten 18.000 indbyggere. Byen er fordoblet siden 1977 og har i dag 30% af Grønlands befolkning. Prognoserne siger, at der vil være 20.000 indbyggere i 2030. 40% af befolkningen vil til den tid bo i Nuuk. Mange vil gerne flytte til Nuuk. Med Hovedstadsstrategien er der formuleret et politisk mål om, at Nuuk kan vokse endnu hurtigere. Det politiske mål er 30.000 indbyggere i 2030. Nuuk kommer til at vokse på to måder. De nuværende byområder vil blive tættere og byen udbygges mod syd fra Qinngorput og videres langs kysten.

Den store udvikling, som Nuuk står over for, giver os alle tiders mulighed for, at udvikle og raffinere Nuuks profil og charme. Vi vil udvikle Nuuk efter nogle faste principper. Vi vil skabe en by, der udtrykker, at vi er Arktis hovedstad. Som hovedstad skal Nuuk være endnu mere levende og mangfoldig. Hovedstadsfunktionerne skal i arkitektur skille sig ud og markere deres funktion.

Ny hovedstruktur i Nuuk

En kraftigt og stabilt voksende befolkning er – og vil i mange år fremover – være et grundvilkår i Nuuk. Den fysiske planlægning skal medvirke til at definere og sætte retning for, hvordan byens vækst kan foregå på en bæredygtig måde. De ambitiøse planer for udviklingen af Nuuk stiller krav til planlægningen og til kommunens evne til at imødekomme behov og ønsker.

Kommuneqarfik Sermersooq har etablere byudviklingsselskabet Nuuk City Development, NCD. Det nye kommunalt ejede selskab NCD får til opgave at hjælpe til med at finansiere, udvikle, klargøre, byggemodne, anlægge og drive byudviklingen af Nuuk og den helt nye bydel Siorarsiorfik.

For at facilitere og understøtte udviklingen af Siorarsiorfik og Nuuk generelt er der som en delvis revision af kommuneplanen udarbejdet en samlet planlægning for en ny hovedstruktur i Nuuk Der planlægges for at sikre plads til den forventede udvikling. Det forventes ikke alene at den nuværende udvikling med tilflytning til Nuuk forsætter, men investeringer i havn og lufthavn, nye tidssvarende boliger, pasningsgaranti for børnefamilier og udvikling i erhvervslivet kan være med til at bremse udvandringen og dermed fastholde befolkningen i Grønland.

I planlægningen indgik 37 delområder, hvorved der blev ændret på byens struktur og på anvendelsen og byggemulighederne i det konkrete delområde. Planlægningen omfattede 37 selvstændige kommuneplantillæg i en samlet plan med fælles redegørelse. Ændringerne af hovedstrukturen for Nuuk, beskrevet i denne fælles redegørelse, har et omfang, så det transformerer kommuneplanen i en grad, så der i praksis er tale om en revision af planens hovedstrukturdel.

Den fælles redegørelse kan ses her.