Fokusområder er geografiske områder, hvor der er en aktuel, lokal udviklingsdagsorden, og hvor kommunen vurderer, at der er behov for et særligt planlægningsmæssigt fokus i den kommende kommuneplanperiode. Fokusområderne udspringer af den generelle strategi for fortætning af den eksisterende by. Følgende fokusområder i midtbyen er udpeget:
Grønlands midtby
I den seneste planperiode er en stribe væsentlige projekter igangsat i Nuuks centrum. Der er arbejdet meget med Tuujuk og området omkring blok P, og der er stor fokus på at øge byrumskvaliteten langs Imaneq. I den kommende periode vil det samlede midtbyområde fortsat være et fokusområde, hvor byliv, koncentration og skala – ikke mindst omkring den centrale historiske akse fra Kolonihavnen til Spindlers Bakke – er vigtige temaer på den byarkitektoniske dagsorden.
Midtbyen med de tre fokusområder: 1. Imaneq; 2. Helhedsplan for Tujuuk og Blok P-området; 3. Aqqaluks Park. Pilene viser udsigtsakser, der skal bevares i en fremtidig byudvikling. Den røde streg viser den historiske akse fra Kolonihavnen til Atlanthavnen.