Frilandsplaner

Samtlige gældende frilandsplaner vil fortsat være gældende som plangrundlag for de pågældende delområder, og Landsplandirektivet vil ikke ændre på de enkelte kommuners plan- og arealmæssige retningslinjer for disse delområder. Med de kommende kommuneplaner skal de omtalte delområder omfattet af frilandsplaner indgå som delområder med nævnte status på lige vilkår med landsplandirektivets udpegede delområder.

Der er på nuværende tidspunkt følgende gældende frilandsplaner i Nuuk:

  • Frilandsplan nr. 1, Qoornoq, der udlægger et område til fritidshytter og sommerhuse m.v. i nedlagt bygd
  • Frilandsplan nr. 2, Hytter i Nuup Kommunea, der udlægger områder til fritidshytter og sommerhuse m.v. 17 forskellige steder omkring Nuuk
  • Frilandsplan nr. 7, Itinnera, der udlægger et område af særlig rekreativ karakter til lejrskoleformål

Desuden er der et forslag til frilandsplan nr. 3, Qooqqut, som udlægger et område af særlig rekreativ karakter i form af turismeformål med blandt andet fritidshytter, sommerhuse og turisthytter. Forslaget er endnu ikke endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen.