Skatte- og Velfærdskommissionen
I sammenfatningen af Skatte- og Velfærdskommissionens anbefalinger fra marts 2011 nævnes det, at omkring en tredjedel af alle familier har svage økonomiske, sociale og/eller udannelsesmæssige ressourcer til at støtte børnene. Baseret på EU's definition må 15 % af alle husstande betegnes som fattige. Det pointeres derfor i sammenfatningen, at de menneskelige ressourcer skal forvaltes bedre, og at der skal gøres mere for at undgå et opdelt samfund.
Velfærdssamfundet er stillet over for en dobbelt udfordring. På den ene side bliver der flere ældre, der skal forsørges. På den anden side får mange unge ikke en uddannelse og har derfor svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Kommissionen anbefaler en aktiv strategi, der bygger på tre grundlæggende principper – tidlig indsats, social balance og beskæftigelse samt robust finansiering. Kommuneqarfik Sermersooqs politikker på området følger op på denne strategi.