I Kommuneqarfik Sermersooq behandles alle borgere med ligeværdighed og mødes med forståelse og respekt uanset borgerens funktionsniveau. Ældre i Kommuneqarfik Sermersooq trives aktivt i samspil med deres familier og det omgivende samfund i de rammer, kommunen skaber.
I perioden 2000-2010 er befolkningstallet for aldersklassen over 65 år steget med hele 57 %, svarende til 357 personer. Befolkningstallet er faldet for aldersklassen i alle bosteder i kommunen på nær i bygderne omkring Paamiut (57 % fald svarende til 16 personer) og Nuuk (12 % fald svarende til fire personer). De største stigninger i befolkningstallet ses i Illoqqortoormiut med 108 % (13 personer), Nuuk med 85 % (294 personer) og Tasiilaq med 61 % (28 personer).
Udvikling fra 2000-2011 | Index i alt | Antal personer | Index 65+ år | Antal personer |
Paamiut-området i alt | 83 | -352 | 107 | 10 |
Paamiut | 84 | -298 | 123 | 26 |
Bygder | 75 | -54 | 43 | -16 |
Nuuk-området i alt | 117 | 2334 | 273 | 290 |
Nuuk | 118 | 2421 | 185 | 294 |
Bygder | 77 | -87 | 88 | -4 |
Tasiilaq-området i alt | 104 | 117 | 151 | 44 |
Tasiilaq | 117 | 293 | 161 | 28 |
Bygder | 85 | -176 | 139 | 16 |
Illoqqortoormiut-området i alt | 86 | -79 | 208 | 13 |
Illoqqortoormiut | 91 | -49 | 208 | 13 |
Bygder | 0 | -30 | 0 | 0 |
I alt | 110 | 2020 | 97 | -2 |
Tabel: Udvikling i befolkningstallet 2000-2011, i alt og 65+, Grønlands Statistik
Der er i efteråret 2011 vedtaget en strategi for voksenomsorg. Der er indtil videre udpeget fire indsatsområder for borgere med et handicap:
- Hverdagslivet
- Støtte og aflastning
- Uddannelse og arbejde
- Fritid
Der er udpeget fem indsatsområder for ældre:
- Livskvalitet
- Bolig
- Ansvar for eget liv
- Tryghed, tillid, pleje og omsorg
- Faglighed, kommunikation og åbenhed hos medarbejdere på ældreområdet
For kommuneplanlægningen betyder det, at:
- Kommunen skal kunne tilbyde institutionspladser, botilbud og handicapvenlige boliger tilpasset den enkeltes handicap
- Der skal sikres en hensigtsmæssig bolig til den ældre afhængig af graden af svækkelse
Der findes i øjeblikket følgende institutioner i kommunen:
- 6 boenheder, 2 væresteder, 1 dagcenter, 1 ældrekollektiv, 1 pleje- og aktivitetscenter samt Utoqqaat Illuat i Nuuk og et ældrekollektiv i Qeqertarsuatsiaat
- 1 bofællesskab, 1 værested, 1 alderdomshjem og 1 ældrekollektiv i Paamiut samt et ældrekollektiv i Arsuk
- 3 boenheder og 1 ældrekollektiv i Tasiilaq
- 1 boenhed og 1 ældrekollektiv i Illoqqortoormiut