Andre myndigheders tilladelser
Stk. 1. En arealtildeling vedrører alene de byplanmæssige forhold.
Godkendelse fra andre myndigheder, herunder byggetilladelse og eventuel miljøgodkendelse, skal søges separat.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal i en arealtildeling oplyse om andre nødvendige myndighedsgodkendelser eller tilladelser, der skal indhentes forud for arealets ibrugtagning, herunder byggetilladelse, opgravningstilladelse og tilslutningstilladelser til hovedkloaknet, el-, vand-, varme- og telenet, etc.
Stk. 3. Det er arealtildelingsindehaverens eget ansvar at indhente relevante tilladelser, godkendelser o.l., uanset om Kommunalbestyrelsen i en arealtildeling måtte oplyse om indhentning af enkelte myndigheders tilladelser.
Stk. 4. De nødvendige myndighedstilladelser skal indhentes inden arealet kan ibrugtages.