I 2010 har Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked udarbejdet en "Status for bosteder i Grønlands kommuner", der fokuserer på udviklingen i perioden fra 1990-2009. Analysen findes også i en version, som fokuserer på Kommuneqarfik Sermersooq. Herunder skal en række af pointerne fra analysen opridses med henblik på at understøtte og nuancere den analyse, der er foretaget i det ovenstående:
- Kommunen er den kommune i landet, der kraftigst oplever befolkningens flytning fra land til by i perioden, og der er nøje sammenhæng mellem bostedets befolkningstal og dens ændring i befolkningstallet, idet mindre bosteder typisk har den største nedgang i befolkningstallet
- Paamiut ser ud til at skille sig ud som den eneste by, der i perioden oplever en markant befolkningsnedgang på over 20%, mens Sermiligaaq skiller sig ud som den eneste bygd, der har oplevet et stigende befolkningstal på knap 19%
- Forsørgerbyrden (65+ som en andel af de 15-64-årige) er størst i Paamiut-området og mindst på østkysten, mens andelen af unge på 0-15 år tilsvarende er højest på østkysten
Paamiut og bygderne omkring Nuuk har den laveste andel af kvinder i forhold til mænd, mens Sermiligaaq, Isertoq og Tasiilaq har den højeste andel i 2009.
Den procentvise andel af arbejdsstyrken i andel af den samlede befolkning er i 2009 lavest i Tasiilaq-området, mens den er højest i Nuuk.
Alle bosteder på østkysten har en andel på over 25% af personer med en skattepligtig indkomst under 50.000 kr.
Fangst, fiskeri og fåreavl udgør kun omkring knap 20 % af økonomien i kommunens bygder (tilsvarende landstallet), indhandlerne bliver støt ældre, og indhandlingen har været faldende i perioden med undtagelse af Paamiut og Arsuk.
I Sermiligaaq, Kuummiut, Kulusuk og Tasiilaq stammer over en tredjedel af indkomsterne fra sociale ydelser, og det betegnes i analysen som et substantielt problem.
I bygderne omkring Tasiilaq findes det største behov for vedligehold af boligstøttehuse.