Kommunalbestyrelsen vil i den kommende planperiode:
- Afdække potentialerne for at fastholde et selvbærende lokalsamfund
Ittoqqortoormiit er naturligt opdelt i to bydele ved dalen, som fører op til vandsøen. Den vestlige del indeholder det meste af byen med havne, center-, bolig-, teknik- og erhvervsområder. Den østlige del indeholder et boligområde, et teleområde, et mindre erhvervsområde og et teknikområde i form af kommunens dump og forbrændingsanlæg.
Bostedets lokalsamfundsprofil kan downloades her: ittoqqortoormiit_dk_ny.pdf
Ændringer i delområder
Bestemmelserne er i begrænset omfang justeret, så strukturen er i overensstemmelse med Inatsisartutlov nr. 17 (lov om planlægning og arealanvendelse), §20. Desuden er de generelle bestemmelser indarbejdet i de specifikke, overordnede bestemmelser.
Afgrænsningen af delområder er ændret i en række tilfælde, som kan sammenfattes under tre overskrifter:
- Justeringer af delområderne inden for de udpegede fokusområdet med henblik på at sikre grundlaget for de ønskede udviklinger og omdannelser.
- Justeringer som følge af princippet om at sikre en sammenhængende, offentlig forbindelse langs kysten.
- Opdateringer, hvor de overordnede bestemmelser af varierende årsager har været uddaterede.
De generelle bestemmelser gælder for alle kommunens delområder i by, bygd og det åbne land. Bestemmelserne er generelle og tager ikke hensyn til de lokale forhold i delområderne. Målet med at have sådanne bestemmelser er at give borgerne grundlæggende ensartede basisbestemmelser med ensartede vilkår i alle byer, bygder og det åbne land. De generelle bestemmelser giver fælles retningslinjer for den konkrete planlægning og arealadministration i alle byer, bygder og det åbne land.