Kommunen vil i den kommende periode arbejde med at udvikle Aqqaluks Plads som grønt åndehul. Pladsen er et vigtig kulturelt bindeled mellem Imaneq og Kolonihavnen, et vigtigt led mellem uddannelses-, kulturelle og administrative funktioner, og samtidig vigtigt også som udgangspunkt for sports- og fritidsaktiviteter. Mange forskellige grupper af mennesker bruger pladsen på forskellige tidspunkter af dagen og på forskellige tidspunkter af året.
En fornyelse og omdannelse af pladsen til en park vil være til stor glæde for både byens borgere og turister. Udviklingen af parken skal desuden ses i sammenhæng med de igangværende bestræbelser på at udvikle Imaneq som gågade og med henblik på at etablere en sammenhæng mellem bycentret og den historiske del af Nuuk omkring Kolonihavnen.
Pladsen er i dag et virvar af stier, veje og uafsluttede forløb. For at udvikle pladsen til et sted, hvor man har lyst til at opholde sig snarere end at gå eller køre igennem, er det nødvendigt at gennemtænke pladsens brug og udvikle nye opholds- og aktivitetsmuligheder. Det er samtidig vigtigt at indrette den nye park, så de mange anvendelser fortsat kan finde sted. Parken vil derfor blive udviklet i et samarbejde med relevante interessenter.
Blandt de emner, der skal tages hånd om, er beliggenhed og udformning af opholdsarealer, stier og veje, beplantning og belysning, broer, grøfter, opsætning af bænke og muligheder for indretning af eventuel skøjtebane og vandkunst.
Aqqaluks Park. Den stiplede linje viser området, der på sigt skal omdannes til byens kulturelle park.
Aqqaluks Park. Den stiplede linje viser området, der på sigt skal omdannes til byens kulturelle park.